Thomas Magnussen

Thomas Magnussen

Uddannet skuespiller fra the Guildhall School of Music and Drama i år 2000. Jeg har medvirket i film og tv-serier, samt en lang række teaterforestillinger både herhjemme og i udlandet.

I 2008 vandt jeg sammen med Lars Mikkelsen en Aarets Reumert for vores Shakespeareforestilling "Flammens Muse". 2 år senere var vi igen nomineret for vores udgave af Helligtrekongersaften "H3K - Hvad I vil". I 2017 var jeg den første dansker nogensinde til at spille en hovedrolle på det ikoniske Royal Shakespeare Companys The Other Place i William Shakespeares fødeby Stratford upon Avon.

Jeg har altid interesseret mig brændende for det danske sprog. Både i mit arbejde med Shakespeare, men også gennem mine mere end 20 år som tegnefilmsdubber og indlæser af lydbøger. I 2008 var jeg medstifter af og direktør for Momolydbog - Skuespillernes Eget Forlag, hvor en række skuespillere gik sammen om at producere lydbøger af høj kvalitet.

Privat er jeg gift og har to børn. Derudover er jeg uddannet instruktør i Wim Hof metoden og Oxygen Advantage, hvor igennem jeg hjælper med at give mennesker, der døjer med alt fra søvnbesvær til PTSD og stress, nogle redskaber, som gør at de kan forbedre deres livskvalitet markant.

  • Skuespiller, instruktør og speaker

  • Uddannet fra the Guildhall School of Music and Drama i London

  • Synstolker siden 2014

Arbejdsprojekter

Arbejdsprojekter

I 2014 begyndte jeg som synstolker for Viasat og Disney. De første år dog kun som indtaler af manuskripter, der desværre var udformet af folk uden den fornødne viden om hvad synstolkning kræver.

Siden 2019 har jeg både skrevet og indtalt synstolkningsopgaver for DR, Netflix, Amazon Prime og Viaplay.

Jeg har blandt andet skrevet og indtalt synstolking til: Slave af Danmark, I Hjernen på Stjernen, Reservatet, Ehrengard, Agent Samsam, Grundtvig, Bytte Bytte Baby, Mysteriet på Bornholm og mange flere.

Derudover er jeg også kendt som den engelske udgave af stemmen i den københavnske metro.